Hvorfor høstes druer til mousserende vin tidligt?
Druer til mousserende vin skal have andre egenskaber end druer til stille vin. Den anden gæring, der giver boblerne, hæver alkoholen med yderligere 1,2 til 1,3 procent. Derfor vil vinmageren have en tør basisvin med kun 10 til 11 procent alkohol, og det kræver druer med relativt lidt sukker.
Samtidig skal syren være høj, så vinen bliver frisk og kan lagre. Men druerne skal stadig være modne nok til ikke at smage grønt og græsagtigt. Den balance er svær overalt, undtagen i kølige klimaer, hvor sukker og syre ændrer sig langsomt i takt med smagen. I varme områder stiger sukkeret hurtigt og syren falder, så man må høste tidligt, med risiko for grønne toner. Det er derfor, de bedste mousserende vine kommer fra kølige områder som Champagne, England og Tasmanien.
Spørgsmål 1 af 3
Hvor meget hæver den anden gæring typisk alkoholen?
Den anden gæring hæver alkoholen med omkring 1,2 til 1,3 procent. Derfor laves basisvinen med kun 10 til 11 procent.
Hvorfor håndplukkes druerne?
Til de bedste mousserende vine plukkes druerne i hånden, så klaserne kommer hele og uden knuste bær til pressehuset. I Champagne er håndplukning et krav, og til crémant de Loire må druerne ligge i kasser med højst 40 centimeter druer, så de nederste ikke bliver mast. I varme områder, hvor der laves billig mousserende vin, bruges ofte maskinhøst, fordi det går hurtigt, før druerne bliver for søde og mister syren.
Hvordan presses druerne?
Druerne presses hurtigt efter høsten og meget blidt, så der udvindes så lidt farve og garvestof fra skallerne som muligt. Det er især vigtigt, når blå druer som pinot noir skal give hvid vin. Hele klaser hjælper, fordi stilkene danner kanaler, saften kan løbe ud ad. I de fleste EU-områder bestemmer reglerne både, hvor hårdt der må presses, og hvor meget saft der må udvindes: til crémant højst 100 liter most af 150 kilo druer.
Hvad er cuvée og taille?
I Champagne presses druerne i portioner på 4.000 kilo, kaldet en marc. Af hver marc må der højst udvindes 2.550 liter saft, fordelt på to dele:
- Cuvée: de første 2.050 liter. Den reneste saft med mest syre og finesse.
- Taille: de næste 500 liter. Lidt mere farve og frugt og mindre syre, ofte brugt i vine, der skal drikkes unge.
Presser man mere, kaldes saften rebêche, og den må ikke bruges til champagne. Indtil 1993 fandtes også en "anden taille". De fineste champagner laves kun af cuvée.
Spørgsmål 2 af 3
Hvor mange liter saft må der højst udvindes af 4.000 kilo druer i Champagne?
Af 4.000 kilo druer må der højst udvindes 2.550 liter: 2.050 liter cuvée og 500 liter taille.
Spørgsmål 3 af 3
Hvad kaldes den første og fineste saft fra pressen?
Cuvée er de første 2.050 liter og den reneste saft. Taille er de næste 500.
Hvad sker der med mosten bagefter?
Saften får lov at bundfælde sig, så den bliver klar, og gærer derefter til en tør, frisk basisvin i ståltanke eller egetræsfade. Vinmageren beslutter, om vinen skal gennemgå malolaktisk gæring, som gør syren blødere. Derefter blandes basisvinene, ofte med reservevine fra tidligere år. Se basisvin, assemblage og reservevin og den traditionelle metode.
0 af 3 rigtige i første forsøg
Denne artikel er skrevet af AI på baggrund af kvalificerede kilder.
